For bare anden gang på 36 år er USA ikke repræsenteret med et fodboldhold i OL-turneringen, når det går løs i London til sommer.
Den amerikanske drøm glippede lidt overraskende mandag aften, da El Salvador, som ikke har kvalificeret et fodboldhold til OL siden 1968, overraskende fik 3-3 mod USA og dermed er videre til semifinalen i OL-kvalifikationsturneringen i Nordamerika, mens USA er ude.




























