Lige nu er der ingen mænd, der kan følge med Mario Matt på slalompisterne rundt omkring.
En uge efter at østrigeren blev kåret som verdensmester i svenske Åre, vandt ’Super-Mario’ nemlig endnu et løb, da han sejrede ved World Cup-stævnet i tyske Garmisch-Partenkirchen. Publikum heppede ellers på den lokale helt Felix Neureuther, der da også kørte to glimrende gennemløb og førte med næsten et sekund foran østrigeren Benjamin Raich, da der kun manglede én deltager i andet gennemløb.




























