Østrigeren Benjamin Raich snuppede lørdag endnu en sejr i mændenes World Cup.
I tiden 2.24,95 minutter var han hurtigst ned ad pisterne i storslalomløbet i schweiziske Adelboden.
31-årige Raich vandt løbet foran italienske Massimiliano Blardone og nordmanden Kjetil Jansrud. Det var Raichs tredje World Cup-sejr i denne sæson og den 33. i karrieren.




























