Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MEDALJERNE. Sølv til Jennie Johansson og bronze til Arianna Castiglioni, men EM-guldet snuppede Rikke Møller Pedersen.
Foto: Michael Sohn/AP

MEDALJERNE. Sølv til Jennie Johansson og bronze til Arianna Castiglioni, men EM-guldet snuppede Rikke Møller Pedersen.

Svømning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kluntet guld-Rikke: Man kan kun slå dem, der er her

At en europæer svømmede hurtigere ved ungdoms-OL, slår ingen skår i Rikke Møllers Pedersens glæde.

Svømning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rikke Møller Pedersen satte mesterskabsrekord, da hun med 1.06,23 min. sikrede sig det, hun selv kalder sit første 'rigtige' mesterskab på langbane.

EM-GULD

Men forinden havde den 17-årige verdensrekordholder og olympiske mester, litaueren Ruta Meilutyte, vundet guld ved ungdoms-OL med 1.05,39 min.

Det slår dog ikke den mindste flig af det blændende fynske smil, der ledsagede ordene efter Rikke Møller Pedersen havde sikret Danmark stævnets første guldmedalje.

»Jeg ville have nydt at svømme mod hende, men man kan jo kun vinde over dem, der er her«, som Rikke Møller Pedersen svarede på spørgsmålet om Meilutytes fravær.

Der var plads til forbedringer

Og Rikke Møller Pedersen kunne sagtens finde en masse detaljer, der kunne have fungeret bedre i finalen, hvor hun svømmede tre tiendedele langsommere end sin danske rekord.

»Jeg er kluntet i starten og kluntet i vendingen, og derfor kom jeg ikke ordentligt ud oven på vandet, og det ærgrer mig da lidt«, opsummerede Rikke Møller Pedersen den minutlange svømning, der blev indledt med en føring til svenskeren Jennie Johansson de første 30-35 meter.

»Hun er lidt mere end sprinter, end jeg er, men det var fedt at hun lå der lidt foran mig, så jeg blev indrømmet, at jeg altså kun havde to bassinlængder til at svømme fra hende«, siger Rikke Møller Pedersen, der ikke vil sammenligne EM-guldet med den VM-sølvmedalje hun vandt sidste år i 200 meter-løbet i Barcelona.

Guld avler guld

Den - og verdensrekorden fra semifinalen dengang - gør Rikke Møller Pedersen til storfavorit i den dobbelte distance, der indledes i morgen med indledende heat og semifinaler, lige som fynboen er en del af holdmedleyen med kæmpe favoritværdighed på søndag.

»Det er da fedt at vinde guld. Det er Danmarks første guldmedalje her, og det er min første guldmedalje på langbane i det hele taget. Lad os bare håbe, at guld avler guld og det bliver ved«, siger Rikke Møller Pedersen om de resterende fire stævnedage i Berlin.

Der trænes på fuld kraft i Bellahøj Svømmestadion som forberedelse til EM i svømning i Berlin. Kilde: Politiken.tv/ Jens Dresling

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden