De danske kvinder hentede en fjerdeplads i finalen i 4x50 meter fri ved EM på kortbane i svømning fredag i Israel med tiden ét minut og 37,04 sekunder.
Det danske hold bestod af Jeanette Ottesen, Julie Kepp Jensen, Emilie Beckmann og Sarah Bro, og danskerne var seedet til en fjerdeplads i finalen ud fra resultaterne i de indledende løb, hvor Danmark kvalificerede sig med tiden ét minut og 38,27 sekunder.




























