To dage efter under stor festivitas at være kåret som Årets Træner i dansk svømning tager Stefan Hansen afsked med den hjemlige klorverden og risikerer i bedste fald i fremtiden at skulle konkurrere med sin olympiske guldvinder, Pernille Blume.
Stefan Hansen fortalte med trofæet i hånden på scenen i Cirkusbygningen, at han havde fået et nyt job, og nu løfter den nuværende træner i Gladsaxe Svømmeklub sløret for, hvad fremtiden bringer.




























