Årets største overraskelse hos herrerne ved Australian Open er spanier og hedder Fernando Verdasco. I kvartfinalen vandt han over franske Jo-Wilfried Tsonga i fire sæt.
Verdasco spillede et af sine livs bedste kampe, og Tsonga, som før har været manden, som overraskede favoritterne i de store turneringer, stod pludselig i den omvendte situation. Franskmanden havde ingen modtræk, og var især chanceløs i spanierens servepartier, hvor Verdasco fik hele 78 procent af sine førsteserver i spil.




























