En solid forårssæson og senest med overraskende fine resultater på det grønne amerikanske grus skal i den kommende uge videreføres i Stuttgart, hvor gruset af den tungere røde slags er kørt ind i Porsche Arena, og hvor WTA-turen afholder en turnering med deltagelse af verdensranglistens nr. 1, 3, 4, 9 samt nr. 11 - danske Caroline Wozniacki.
Her skal hun i første runde møde tjekkiske Iveta Benesova, og hvis deres hidtil eneste møde på en tennisbane skal tages som en strømpil for resultatet, ligner det en sikker dansk sejr. I Stockholm 2006 blæste Wozniacki den otte år ældre modstander ud af banen i to hurtige sæt.




























