Anklagemyndigheden i Serbien har nu rejst tiltale mod tennisstjernen Jelena Dokic's far, Damir Dokic.
Han sigtes for ulovlig våbenbesiddelse og trusler mod den australske ambassadør i Beograd, fortæller hans advokat Bosiljka Djukic til AP. Dokic risikerer op til otte års fængsel, hvis han bliver dømt.




























