Med en sikker finalesejr over russiske Elena Vesnina ved WTA-turneringen i New Haven, USA, sikrede Caroline Wozniacki sig den optimale optakt, inden årets sidste grand slam-turnering begynder mandag.
»Det er selvfølgelig rigtig fedt at vinde en turnering, og det giver da helt sikkert noget selvtillid. Nu er det så US Open i næste uge, så jeg håber, jeg også kan gøre det godt der«, siger Caroline Wozniacki til Ritzau.




























