Amerikaneren Serena Williams må affinde sig med at være storfavorit til at vinde årets første grandslam-turnering, Australian Open, efter en magtdemonstration i fight og vilje i semifinalen af opvarmningsturneringen i Sydney.
Nede med 3-6 og 2-5 var verdensetteren sådan set allerede levende begravet, men et comeback af dimensioner sikrede hende alligevel en arbejdssejr i tre sæt over den upåagtede Avarane Rezai fra Frankrig, der er nummer 27 på verdensranglisten og endnu har sin første turneringssejr til gode.




























