Tennisstjernen Roger Federer har en uforløst olympisk drøm, som han håber at kunne gøre til virkelighed om godt halvandet år i London. Den tidligere schweiziske verdensetter og vinder af 16 grand slam-titler har deltaget i tre OL-turneringer, men trods sin årelange status som verdens bedste med en ketsjer har han aldrig vundet guld i singlerækken.
Det skal der ændres på, og selvfølgelig skal det ske på Federers elskede baner i Wimbledon, hvor han tidligere har vundet seks grand slam-mesterskaber, og hvor den olympiske turnering afvikles.




























