Aggressiv Wozniacki er på rette vej

videre. Det tog Wozniacki en lille time at besejre Vania King.
videre. Det tog Wozniacki en lille time at besejre Vania King.
Lyt til artiklen

Vinderne fløj fra Caroline Wozniackis ketsjer, da den 20-årige tennisspiller slog sig videre til anden runde ved årets første grand slam-turnering, Australian Open.

23 af slagsen blev det til i alt mod amerikanske Vania King, der gang på gang måtte se sig passeret af især danskerens dobbelte baghånd.

Wozniacki vinder ensidig affære mod det forpligtende efternavn

»Det var mig, der dikterede spillet i dag. Jeg gik ind og stod tættere på baglinjen og ventede på min chance og følte bare, at jeg hele tiden skulle være klar. For gik jeg lidt ned i tempo, ville hun være der med det samme«, siger Caroline Wozniacki.

På under en time vandt hun kampen med de overlegne cifre 6-1, 6-0.

Det meste lykkes
Spillet var betydeligt mere frigjort end i mandagens førsterundesejr over Gisela Dulko, og Caroline Wozniacki glæder sig da også over sin udvikling:

»Hver gang jeg træder ind på banen, vil jeg gøre det bedre end sidst. I dag er jeg på rette vej«, siger topseedede Wozniacki.

»Jeg føler, at jeg er i god form, og det giver selvfølgelig en god fornemmelse at stå derude og fornemme, at det meste lykkes for dig«, sagde danskeren efter kampen.

Farlig slovak venter
Caroline Wozniacki møder i 3. runde i Australian Open Dominika Cibulkova.

Slovakken, der slog Wozniacki i Sydney i sidste uge, vandt sin kamp i 2. runde over italieneren Alberta Brianti i tre sæt med 6-1, 4-6 og 6-2.

Wozniacki efter chok-exit: Det sker

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her