Efter to en halv times opslidende fight måtte 30-årige Francesca Schiavone strække våben i Australien Open-kvartfinalen mod verdensetteren Caroline Wozniacki.
Den topseedede dansker fik kamp til stregen af italieneren, der for mindre end to døgn siden var den vindende part i grandslamhistoriens hidtil længste kvindekamp. Den match sad i Schiavones arbejdsivrige bentøj, men ikke mere end at hun kunne byde Wozniacki op til dans.




























