Hele tennistoppen er samlet i Indian Wells for at spille WTA-turnering, men megen snak uden for banen kredser om Serena Williams, der i forrige uge blev hasteindlagt efter at være blevet ramt af en blodprop i lungen et par dage forinden.
Også hos danske Caroline Wozniacki går tankerne mod den yngste Williams-søster. Wozniacki har som en af få personer besøgt den udskrevne 29-årige veninde, og hun beretter, at amerikaneren er i fint humør.




























