Nok er Caroline Wozniacki øverst i kvindernes hierarki og af den indlysende grund for første gang topseedet på det franske grus.
Men når den 20-årige dansker i aften gør sin entré i French Open på Roland Garros-anlægget ved Boulogneskoven i den vestlige udkant af Paris, sker det alligevel uden for det allerskarpeste rampelys.






























