Wozniacki løfter dansk turnering højere op

hjemmebane. Caroline Wozniacki skuffede sig selv og de danske forventninger, da hun ikke kom længere end til tredje runde i French Open. Men nu har hun mulighed for samlet sejr i WTA-turneringen i Farum.
hjemmebane. Caroline Wozniacki skuffede sig selv og de danske forventninger, da hun ikke kom længere end til tredje runde i French Open. Men nu har hun mulighed for samlet sejr i WTA-turneringen i Farum.
Lyt til artiklen

For at finde en ramme, der fremover ikke bare kan rumme verdens førende kvindelige tennisspiller, Caroline Wozniacki, men også kan virke dragende på hovedparten af spillerne på verdensranglistens top 10, strammer arrangørerne af denne uges WTA-turnering i Farum – med netop Caroline Wozniacki i rollen som det store trækplaster – ambitionerne for fremtiden. Og det første skridt er at flytte næste års udgave af ’e-Boks Sonny Ericsson Open’ fra juni til tidligt i grussæsonen, altså til foråret, hvor man i dagene 7.-15. april 2012 vil kunne se en helt ny udgave af Farum Arena – nu pyntet med 50 ton rødt grus på de indendørs tennisbaner, hvor der i weekenden blev spillet kvalifikationskampe til hovedturneringen.

LÆS også Wozniacki har fået sin næste modstander

De næste skridt, de noget længere af slagsen, bliver at løfte turneringens præmiesum fra de nuværende 220.000 dollar til 700.000. Topspillere skal tiltrækkes Det sidste er vigtigt, fortæller den danske WTA-turnerings chef, advokat Steen Thomsen, der er bestyrelsesformand i Nordic Sports Group, NSG, som ejer arrangementet i Farum. »Det er sådan, at kommer præmiesummen op på 700.000 dollar, vil det give flere topspillere i turneringen, typisk 7 ud af de 10 bedst placerede i verden. For spilles der to turneringer i samme uge, er spillerne forpligtet til at stille op i den, der har den højeste præmiesum«, siger Steen Thomsen på en meget stille søndag i Farum – hvor de mange, mange frivillige hjælpere gør klar til den store Wozniacki-uge, der indledes i dag med udsolgt hus til den danske stjernes doublekamp. Efter at have været i Parken lørdag midnat for – oppe i ringen blandt skrydende og vigtige mænd – at sige tillykke til comeback-bokseren, den tatoverede, moderne viking Mikkel Kessler, var Caroline Wozniacki i Farum i går for at træne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her