Tidligere er Caroline Wozniacki blevet beskyldt for at være kedelig og forudsigelig ved pressemøder.
læs også Journalisterne er blevet trætte af miss Teflon
Men nu er danskeren nærmest blevet helt ustyrlig, når hun driver gæk med den internationale presse.
Lørdag sneg den danske verdensetter sig ind til et pressemøde med den serbiske nummer to på verdensranglisten, Novak Djokovic.
Wozniacki overtog pressemøde
Og inden journalisterne kom for godt i gang med spørgsmål om serberens form og glæde over at skulle deltage i Wimbledon-turneringen, så overtog Caroline Woznaicki initiativet og pressemødet.
I et par minutter stillede danskeren - som journalist fra 'Monaco-avisen fra Avenue Princess Grace' - spørgsmålene til Novak Djokovic, som gik med på spøgen.
Caroline Woznaicki åbnede med spørgsmål til sin nabo på ovennævnte gade i Monaco om, hvordan han ville komme ud af den nederlagsstime på ét nederlag, som han har haft siden en imponerende række på 43 sejre i træk.
Kaffe og en tur på stranden
Derefter fulgte danskeren op med et spørgsmål til serberen om, hvem der er hans favoritspiller blandt kvinderne.
Djokovic forsøgte først at sno sig, men indrømmede tilsidst at han ofte nød en kop kaffe og en tur til stranden sammen med netop Caroline Wozniacki.
læs også
Eksperter levner ikke Wozniacki nogen chancerSeancen sluttede med, at en WTA-official hviskede danskeren noget i øret, hvorefter hun med at smil sagde, at nu blev hun smidt ud fra pressemødet.
Gav pressen tørt på
Tidligere i år gav Caroline Wozniacki pressen tørt på efter kritik, da hun leverede en lang monolog ved et pressemøde.
læs også 'Kedelige' Wozniacki overrasker kritiske journalister
Og danskeren har også til Australian Open gjort god brug af en vidtløftig beretning om en kænguru.
læs også
Wozniacki hiver kænguruen frem igenI Qatar Open stillede Wozniacki op til opvarmningen før kamp med en fodboldtrøje fra Liverpool FC for at vise sin sympati for netop engelske hold.
læs også
Wozniacki markerer sin store røde kærlighedDer kommer nok flere stunts fra den mediebevidste dansker.
fortsæt med at læse




























