Bagud 3-4 i tredje sæt og nede med 15-40 i egen serv befandt Caroline Wozniacki sig på randen af et sensationelt nederlag i første runde af China Open i Beijing.
Men stædig koncentration fik Wozniacki vendt kampen mod tjekken Lucie Hradecka, der er nummer 48 i verden og aldrig har vundet en turnering i WTA-regi.




























