I tredje forsøg lykkedes det for hviderusseren Victoria Azarenka at spille sig frem til semifinalerne ved et WTA-slutspil.
Efter beskedne resultater i Doha i 2009 og 2010 har verdensranglistens nummer fire vundet sine to første kampe i overbevisende stil ved årets prestigeturnering i Istanbul, hvor den kinesiske French Open-vinder Na Li i anden gruppekamp ikke kunne stå distancen mod 22-årige Azarenka, der vandt sikkert med 6-2 og 6-2 - samme cifre som Samantha Stosur blev slået med i går.




























