En lang dag venter tennisspilleren Caroline Wozniacki, der lørdag har udsigt til at spille hele to kampe ved WTA-turneringen i Montreal, hvis hun altså formår at besejre den usbekiskfødte amerikaner Varvara Lepchenko i turneringens tredje runde.
Kampen skulle egentlig have været spillet fredag, men massive forsinkelser på grund af regn betyder, at den er rykket til lørdag klokken 20 dansk tid.





























