Den skadede tennisstjerne Andy Murray var i forvejen yderst tvivlsom til grand slam-turneringen French Open, som begynder i Paris 26. maj. Nu er det helt sikkert, at han ikke bliver klar.
»Det har været en meget vanskelig beslutning, og jeg elsker at spille i Paris, men efter at have fået lægelige råd, er jeg ikke klar til at spille«, siger skotten ifølge BBC.




























