Der havde været mange penge at hente, hvis man før Wimbledon havde spillet på en finale mellem Marion Bartoli og Sabine Lisicki, men det er ikke desto mindre den kombination, publikum kan se frem til i kvindernes slutkamp på lørdag.
Som den sidste af de to gjorde Sabine Lisicki sig finaleklar her til eftermiddag, da hun leverede en ny flot præstation og besejrede fjerdeseedede Agnieszka Radwanska med 6-4 2-6, 9-7 efter en dramatisk kamp, der varede mere end to timer.




























