Wozniacki slået af aggressiv belgier i French Open

farverigt. Caroline Wozniacki stillede op til kampen mod Yanina Wickmayer i French Opens hvide, grønne og orange farver.
farverigt. Caroline Wozniacki stillede op til kampen mod Yanina Wickmayer i French Opens hvide, grønne og orange farver.
Lyt til artiklen

WOZNIACKI - WICKMAYER: 6-7 (5-7), 6-4, 2-6

Belgieren Yanina Wickmayer viste sig at være nøjagtig så besværlig modstander for Caroline Wozniacki som frygtet.

I første runde af French Open skulle verdens nummer 65 drage nytte af den 23-årige danskers nedtur på det seneste.

Læs også Wozniacki: Knæet har det overraskende godt

Og det gjorde den aggressivt spillende og konstant satsende belgier på bedste måde i en tæt tre-sætskamp, hvor Yanina Wickmayers store slag flere gange fangede danskerens lidt for korte returneringer.

Hæmmet af kamppause
Efter en knæskade havde gjort Caroline Wozniacki tvivlsom til French Open, blev danskeren i sidste uge forladt af kæresten Rory McIlroy, hvilket vel næppe var de bedste forberedelser til grand slam-turneringen.

Læs også

McIlroy roses for bruddet med Wozniacki

Men Caroline Wozniacki virkede på intet tidspunkt af kampen påvirket af hverken knæskade eller skilsmisse. Man kunne kun klandre danskeren en usædvanlig høj fejlprocent, men den skyldes nærmere kamppausen.

Med professionel ro og omtanke fik danskeren lagt godt ud i kampen mod belgieren, der forsøgte at lægge pres på alle bolde og satsede på korte dueller afgjort ved nettet.

Første tidlige exit siden 2007

Wozniacki kunne lige så vel som belgieren have sejret i et rodet første sæt, der blev afgjort i tie-break, og i andet sæt var det danskeren, der spillede klogt på Yanina Wickmayer utålmodighed og store fejlprocent.

Tredje sæt kom danskeren for hurtigt bagud på et par belgiske servegennembrud. Og det lykkedes ikke danskeren at komme tilbage i kampen.

Læs også Wozniacki møder dygtig belgier ved French Open

Det er første gang siden Wozniackis debut i French Open i 2007, at danskeren ryger ud i første runde.

Se kampens forløb parti-for-parti nedenfor:

Michael Bech

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her