Hsieh Su-Wei fra Taiwan gav Caroline Wozniacki problemer med både breakbolde og servegennembrud i begge sæt, men til syvende og sidst kunne verdensranglistens nummer 181 ikke true den danske superstjerne i semifinalen i WTA-turneringen i Kuala Lumpur.
Wozniacki vandt en lidt rodet forestilling med et hav af servegennembrud 6-2, 6-2 og er nu i karrierens 39. WTA-finale.




























