De danske tenniskvinder rykkede lørdag op fra Europa/Afrika gruppe 3 med en samlet sejr i Fed Cup over Grækenland i oprykningsfinalen i Ulcinj i Montenegro.
Caroline Wozniacki var tilbage på landsholdet efter flere års fravær og med en sejr på 6-3, 6-0 over Maria Sakkari i lørdagens anden singlekamp kom Danmark foran med 2-0 i kampe. Det var nok til den samlede sejr.




























