Serena Williams er spilleren over alle andre spillere på kvindernes WTA Tour, og til tider virker hun som sin egen hårdeste modstander. Netop nu er hun ligesom Caroline Wozniacki i gang at finde rytmen på gruset i Madrid, og lykkes det, så kan hun muligvis overgå sig selv, når det drejer sig om antallet af sejre på stribe.
Efter to kampe i Madrid har Serena Williams blot afgivet fem partier, og det er foreløbig gået ud over de to landsmænd Madison Brengle og Sloane Stephens, der begge fik tildelt et æg. Men onsdag skal den suveræne amerikaner formentlig løfte sit spil yderligere, hvis hun vil fortsætte med at uddele æg, for nu venter den tidligere ærkerival og verdensetter, hviderussiske Victoria Azarenka, i 3. runde.




























