Caroline Wozniacki er klar til kvartfinalen i den store WTA-turnering i Miami efter at hendes modstander, spanske Garbine Muguruza, trak sig i pausen mellem første og andet sæt.
Spanieren havde det som kampen skred frem tydeligt skidt under den bagende sol i Miami, og da Caroline Wozniacki i overlegen stil havde vundet første sæts tiebreaker, trak den spanske French Open-vinder sig.




























