Gilles Cervara er en fransk tennistræner, som har et lidt besynderligt job. Han skal skaffe den unge russer Daniil Medvedev succes, men ofte forstår han slet ikke, hvorfor eller hvordan det skal lykkes.
»Jeg forestiller mig, at det må være lidt i stil med at skulle bane vej for en kunstner. Jeg forstår i hvert fald ikke altid, hvad han laver, eller hvorfor han gør det, og nogle gange må jeg bare lade ham være«, forklarer Gilles Cervara over for atptour.com.