US Open afvikles i en mærkelig atmosfære, som ligger langt fra den fest, fans normalt venter. Men Novak Djokovic kan næsten lukke hullet til Federer og Nadal i striden om flest grand slam-titler.

Valgkamp, virus og racekonflikt overskygger tenniselitens topmøde i New York

Den japanske tennisstjerne Naomi Osaka har skabt opmærksomhed med sin klare støtte til kampen mod politivold i USA, og hun har udtrykt overraskelse over egen magt, når hun har handlet efter sin overbevisning.  Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix
Den japanske tennisstjerne Naomi Osaka har skabt opmærksomhed med sin klare støtte til kampen mod politivold i USA, og hun har udtrykt overraskelse over egen magt, når hun har handlet efter sin overbevisning. Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Næsten alt omkring en meget omstridt genstart af den internationale tennisverden har gjort situationen værre. For det første meldte en lang række store navne fra til grand slam-turneringen US Open i New York af frygt for udviklingen af coronasmitte i USA. For det andet skulle den 140-årige tennisklassiker for første gang afvikles uden tilskuere, og for det tredje blev optakten præget af politiskyderiet i Wisconsin, hvor en sort mand blev ramt adskillige gange af skud i ryggen.

Den voldsomme episode i byen Kenosha genantændte den amerikanske racekonflikt, der tidligere i år blussede op efter drabet på George Floyd, og opvarmningsturneringen til US Open, den ligeledes traditionsrige Western & Southern Open, bremsede torsdag for afvikling af semifinaleprogrammet af respekt for situationen. Kort før den beslutning meddelte Japans største tennisnavn Naomi Osaka, at hun forlod turneringen, fordi hun mente, der var vigtigere ting at gøre end at se hende spille tennis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her