Efter igen at være blevet behandlet for rygsmerter måtte Clara Tauson opgive videre spil i Wimbledon.

Tauson trækker sig kort inde i Wimbledon-kamp

Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix
Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det blev kun til en halv times tennis for Clara Tauson ved dette års Wimbledon.

Den danske tennisprofil har længe siddet ude med rygproblemer, og det var efter alt at dømme også dem, der gjorde, at hun mandag måtte trække sig kort inde i sin kamp mod japanske Mai Hontama.

Tauson forlod allerede efter tre partier banen for at få behandling, men kom tilbage og gav det et skud mere.

Der gik dog ikke længe, før danskeren - som tydeligt var hæmmet - måtte trække stikket bagud 1-4 i første sæt.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her