Charlottenlund-travet får søndag eftermiddag besøg af Nykøbing-hesten Luigi Molar, der efter otte sejre i 14 karrierestarter bliver storfavorit for René Kjær i tredje afdeling af V5.
»Hesten har en enorm kapacitet. Da jeg vandt med ham sidste gang i Nykøbing på kilometertiden 1 minut og 18 sekunder, følte jeg, at jeg havde op til et par sekunder i behold ved målpassage, og oversat til Lunden betyder det vel ned mod omkring 1:15 på normaldistancen. Han er også blevet hurtigere fra start, og jeg vil forsøge mod fronten fra spor nr. 3«, siger René Kjær.




























