Svenskerne gæster ofte Charlottenlund-banen med heste, der har svært ved at klare sig hjemme i Sverige, og en del af dem har også svært ved at gøre sig gældende ved de danske besøg.
Men det gjaldt ikke aftenens gæster i Lunden, der vandt fire gange. Hverken Mission Gold (Nicolaj Andersen), Irish Whiskey (Jesper Svensson) eller Vinbær (Steen Juul) havde været først over mål før i karrieren, men de var velforberedte og i fin form, og både Mission Gold og Vinbær måtte arbejde for sagen undervejs før de sikre sejre.




























