Det blev Billund-banen og Gitte Madsen, der hjemførte Trav-derby 2008 ved hjælp af hesten Magic Sisa og den svenske gæstekusk Johnny Takter.
Dermed blev Gitte Madsen den første kvindelige travtræner med derbysejr i Charlottenlund-løbets 110-årige historie, og ejeren Niels Thomsen fik det størst mulige udbytte (650.000 kr.) ud af den investering, han havde gjort ved at købe hesten for mindre end to uger siden.




























