Yourmypuck startede sidste onsdag og blev nr. 5 på distancen 2500 meter. Jeg giver her Nicolaj Andersens beskrivelse.
”Jeg kørte relativt nemt til spids fra spor nr. 2 med hende. Jeg holdt et rimeligt tempo hele vejen, og jeg følte mig så godt kørende, at jeg prøvede at tage afstand fra feltet 300 meter før mål. Min opfattelse var, at hun måske ikke var bedst på den ultrakorte speed. Det så lyst ud, men hun stoppede helt op de sidste 150 meter. Det var ikke tilfredsstillende, men der har intet været galt med hendes blodprøver eller andre negative tegn, så vi starter igen onsdag (i morgen)”.




























