Den østrigske skihopstjerne Thomas Morgenstern, der for en måned siden led skader på kranie og lunger, har torsdag fået grønt lys til at deltage ved vinter-OL i Sotji i Rusland.
Den 27-årige østriger, der vandt individuelt guld ved legene i Torino 2006 og også tog OL-guld i holdkonkurrencerne i 2006 og 2010, blev slemt skadet, da han på dramatisk vis styrtede under træning hjemme i Østrig 10. januar.



























