For fire år siden var den nu 19-årige canadier Dara Howell en lovende kunstskøjteløber. Nu er hun olympisk guldvinder på ski i disciplinen slopestyle.
Dara Howell sikrede sig guldet tirsdag formiddag i Rosa Khutor Extreme Park, da hun med et perfekt første løb scorede imponerende 94,20 point, hvilket var mere end rigeligt til at holde amerikaneren Devin Logan og landsmanden Kim Lamarre fra den meriterende OL-titel.




























