Hverken regn, slud, tåge eller våd sne kunne forhindre den 30-årige OL-guldvinder i styrtløb i at blive Sotji-legenes første dobbelt guldvinder i de alpine skidiscipliner.
Officials og banepersonale kæmpede før og under kvindernes storslalomkonkurrence med at holde pisten i bjergbyen Krasnaja Poljana i bare nogenlunde farbar stand, så sloveneren Tina Maze kunne suse mod sin anden tur øverst på podiet.




























