Den østrigske langrendsløber Johannes Dürr siger undskyld, efter han er blevet testet positiv for det præstationsfremmende middel epo ved vinter-OL.
»Jeg har ikke andet at sige end undskyld til alle, til min familie og min kone. Jeg er ikke bange, og på en måde er jeg glad for, at dette fik en ende«, siger han til den østrigske tv-station ORF.




























