De olympiske vinterlege i Sotji sluttede for 15 dage siden, men i Tyskland foregår et speget efterspil, der omhandler en atlet, der slet ikke var med i konkurrencerne i Rusland.
Bobslædekøreren Manuel Machata er blevet idømt en et år lang karantæne for at have videregivet privat anskaffede klinger til en firemandsbob til russeren Alexandr Zubkov, der guldtriumferede to gange på hjemmebane med de lånte klinger.




























