Mange af os er ikke bevidste om, at vores økonomiske beslutninger og vaner er afgørende for, hvordan vi kan leve vores liv nu og i fremtiden. Og hvad betyder det overhovedet – penge gør os jo ikke lykkelige, vel?
Sandt. Men de gør immervæk livet lidt nemmere, hvis der er nok af dem.
Politikens Pengeskole guider til de greb, som kan forbedre din økonomi, uanset om den er stor eller lille, om du er ung eller gammel, studerende eller i arbejde.
Få styr på din hjernes funktioner, opsparing på en SU, budgetlægning, investering og drømme til seniorlivet – hvor meget, skal der til, for at de kan blive til virkelighed?
Velkommen til Politikens Pengeskole.