Svineinfluenzaen har en forgænger, der var langt, langt værre. Den spanske syge.
Helt nøjagtigt hvor slemt den spanske syge hærgede Europa, foreligger der nu en ny beregning over.
Den viser, at epidemien må have kostet 2,64 millioner mennesker livet, svarende til 1,1 procent af Europas daværende befolkning.
Nye beregninger De franske forskere, hvis nye undersøgelse er publiceret i majnummeret af tidsskriftet Influenza and other Respiratory Viruses, er temmeligt sikre på dette tal, der hidtil har været omgærdet af en vis usikkerhed.
De nye beregninger af dødeligheden er nemlig baseret på en omhyggelig vurdering af de enkelte landes normale dødelighed i årene før og efter epidemien og med skyldig hensyntagen til Første Verdenskrig i 1914-1918.
Derpå har man kunnet beregne omtrent hvor mange af de øgede dødsofre, der kan tilskrives den spanske syge.
Italien hårdest ramt
Værst ramte land var Italien, der oplevede en overdødelighed på 172 procent, mens Finland slap billigst med en overdødelighed på 33 procent i forhold til det normale antal døde.
Midt i feltet ligger Danmark, der oplevede en overdødelighed på 58 procent. De tal omfatter perioden fra oktober 1918 til april 1919 og omfatter 10.650 danske dødsofre.
Danmark oplevede imidlertid sammen med Spanien, Tyskland, Finland og Schweiz en sidste, sen topbølge af influenza mellem januar og april 1920.
Værre i det øvrige Norden
Dermed synes det totale antal af danske dødsofre for epidemien, der hidtil har været skønnet til cirka 14.000, at være korrekt.
Overdødeligheden i Danmark (+ 58 pct.) ligger på linje med England, Wales og Skotland, hvorimod både Norge (+65) og Sverige (+74) havde en større overdødelighed.
Europa 'frikendt'
De franske forskere føler sig nu ret sikre på, at teorierne om Europa som epidemiens arnested ikke holder stik.
»Hvis pandemien (global epidemi, red.) skulle være begyndt et eller andet sted i Europa, kunne vi forvente at se en tidsmæssig spredning i udviklingen af antallet af dødsofre«.
»Men vore data viser, at alle de europæiske lande nåede deres epidemiske højdepunkter samtidig«, skriver forskerne i deres artikel.
Ukendt oprindelse
Det diskuteres stadig, hvor i verden den spanske syge begyndte. En analyse af selve virussets gener fra 1997, har ikke givet noget svar.
Gennem årene har man på skift ment, at det kunne have været i Asien, på en britisk militærforlægning i Frankrig i 1916, i USA eller i Spanien.
Diskussion om ofres antal
Antallet af dødsofre på verdensplan for den spanske syge henligger også fortsat i det uvisse.
I USA anslog en amerikansk rapport i 1927, at hovedpandemien i 1918-1919 var ansvarlig for 21 millioner dødsfald på verdensplan. Men i 1991 skønnedes det i en stor, revideret oversigt over influenzapandemiers dødelighed, at tallet lå mellem 24,7 og 39,3 millioner.
Det største skøn kom i 2002 og lød på helt op mod 100 millioner dødsofre. Her forsøgte forskerne at tage højde for, at der måtte være en betydelig mængde data fra store dele af verden, man hidtil ikke havde fået med i beregningerne.
I datiden havde man ikke tilnærmelsesvis den sygdomsregistrering og de befolkningsregistre, man i dag har til rådighed. Derfor er tallene fra dengang for en række landes vedkommende højst usikre.
Ingen medicin
En hovedårsag til det kolossale antal af dødsofre for den spanske syge var, at man slet ikke havde vore dages muligheder for at behandle de syge.
Først og fremmest var penicillinet, som kan kurere tilstødende lungebetændelser, endnu ikke opdaget. Det blev først taget i anvendelse under Anden Verdenskrig.
Så trods navnefællesskabet med den nuværende influenza - begge hedder H1N1 - er der himmelvid forskel på den spanske syge og svineinfluenzaen.
