Spøgelsesskib med rådden last skal undersøges

Lyt til artiklen

En international undersøgelse skal forsøge at hitte ud af, hvad der skete på det ubemandede spøgelsesskib, der i sidste uge dukkede op i australsk farvand med lasten fuld af rådne fisk. Den tyve meter lange båd 'High Aim 6', der er registreret i Taiwan og sejler under indonesisk flag, fik besøg af den australske marine efter den blev set drive planløst rundt omkring 300 kilometer ud for Australiens nordvestlige kyst i sidste uge. Ikke brugt til menneskesmugling En større efterforskning har ikke kunnet finde besætningen, der burde være på omkring 12 mænd. Heller ikke redningsbådene, der angiveligt er blevet sat i vandet er fundet. I det hele taget har efterforskningen ikke givet noget tegn på, hvad der er sket ombord på skibet, skriver Reuters. Men fundet af omkring tre tons rådne makrel og tunfisk i lasten tyder på, at skibet er brugt af fiskere og ikke som først troet af menneskesmuglere. Vejret i området har været roligt i ugevis. Måske et nyt 'Mary Celeste'-mysterium Søfolk og historikere spørger nu i følge nyhedsbureauet Reuters, om man står overfor en moderne version af 'Mary Celeste'-mysteriet. Sejlskibet 'Mary Celeste' blev fundet i 1872 drivende rundt i Atlanterhavet uden besætningen, der var forsvundet uden spor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her