Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Michel Euler/AP
Foto: Michel Euler/AP

Protester. Frankrig får længere tid til at bringe det offentlige underskud ned, men EU-Kommissionen stiller samtidig hårde krav til reformer. De bliver formentlig ikke nemme at gennemføre for præsident Hollandes, hvis reformtiltag hidtil er blevet mødt med store demonstrationer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU bremser hård sparepolitik: Store eurolande får pusterum

Frankrig, Spanien og andre lande får et par år mere til at udføre spareplaner.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hårde spareplaner er ikke længere den eneste vej ud af Europas økonomiske krise, erkender EU-kommissionen i en serie af nye anbefalinger til de europæiske regeringer.

Frankrig og andre lande får nu længere snor til at gennemføre besparelser, men udskydelsen »skal bruges klogt«, for der er »ingen tid til eftergivenhed i forhold til reformer«, sagde kommissionsformand José Manuel Barroso, da han i går præsenterede en række vigtige analyser af landenes økonomiske situation.

»Vækst kan stadig ikke skabes ved at ophobe gæld. Men de fleste lande kan gøre meget mere for at hjælpe sig selv til at skabe vækst ved at reformere arbejdsmarkeder, offentlige sektorer og uddannelsessystemer«, sagde Barroso.

LÆS OGSÅ

Unuanceret sparekurs
Selv om EU’s krav om at nedbringe gæld og underskud står fast, ses kommissionens melding som et klart signal om, at de seneste par års tyskinspirerede satsning på hurtige og drastiske nedskæringer har været for unuancerede.

»Det er ikke nogen revolution i den forstand, at EU nu med et slag pludselig skifter retning og dropper sparepolitikken. Men det er en vigtig opbremsning, som er meget velkommen«, siger seniorforsker Philip Whyte, finanspolitisk ekspert ved Centre for European Reform i London.

»Det viser, at kommissærerne ikke længere tror på, at dramatiske offentlige nedskæringer i sig selv kan hjælpe med at skabe vækst«, siger han om den sparepolitik, som også den danske regering ellers ivrigt har støttet.

I sidste ende skal stats- og regeringscheferne blive enige om henstillingerne, og hidtil har flere lande med Tyskland i spidsen været skeptiske over for at løsne grebet om de kriseramte lande. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har for sin del argumenteret for, at der ikke er nogen modsætning mellem spareplaner og vækstpolitik.

»Vi viser jo netop i Danmark, at man kan gøre begge dele. Man kan godt have en vækstfremmende politik, mens man konsoliderer økonomien«, sagde hun under et topmøde i marts.

Frankrig og Spanien får mere tid
Det mest konkrete eksempel på opblødningen er, at kommissionen nu vil give seks lande – Frankrig, Spanien, Holland, Portugal, Polen og Slovenien – mere tid til at få deres offentlige underskud til at overholde EU’s budgetregler.

Især de to store eurolande Frankrig og Spanien har måttet opgive deres løfter om allerede i år at få underskuddet ned under EU-reglernes loft på 3 pct. deres bruttonationalprodukt (bnp).

Presset af stigende ledighed og modstand mod økonomiske reformer regner Frankrigs præsident, François Hollande, nu i stedet med et underskud på 3,9 pct. i 2013. Spaniens regeringsleder, Mariano Rajoy, styrer mod 7 pct. i underskud.



Spanien havde allerede fået et ekstra år, men det er slet ikke nok. Derfor får Paris og Madrid nu hver især endnu to år til at bringe underskuddene ned, for Frankrigs vedkommende til og med 2015 og for Spaniens vedkommende til og med 2016.

Selv Holland, der ellers ligesom Danmark hører til de økonomisk stærke medlemslande, får brug for et ekstra år til at komme ned under loftet for underskud. Krav om store reformer

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kommissionen understreger, at stor statsgæld og usunde offentlige budgetter stadig er et alvorligt problem for mange lande. Derfor må de forlængede tidsfrister ikke blive nogen sovepude – ikke mindst for eurozonens andenstørste økonomi, Frankrig. »Det er afgørende, at Frankrig bruger den ekstra tid til at komme i gang med nødvendige reformer, som kan gøre landet mere konkurrencedygtigt. Prisen på arbejdskraft skal reduceres, og den offentlige sektor skal reformeres, ikke mindst pensionssystemerne«, sagde økonomikommissær Olli Rehn. Den opgave bliver ikke nem at løse for præsident Hollande og hans socialistiske regering, der i forvejen bliver mødt med store demonstrationer ved hvert eneste tilløb til sociale reformer.



DEBAT I alt 19 af EU’s 27 medlemslande fik i går formaninger i kommissionens rapporter om, at de som en hastesag skal gøre deres arbejdsmarkeder mere fleksible for at få gang i beskæftigelsen. Samtidig er der i mange lande et meget stort behov for ekstra indsats for at få især de unge i arbejde, understregede kommissionsformand Barroso i går. Det må bare helst ikke koste statskasserne flere penge – og her knækker filmen for eksperter som Zsolt Darvas fra den økonomiske tænketank Bruegel: »Det er fint at give mere tid, og jeg er helt enig i behovet for arbejdsmarkedsreformer. Men de reformer vil ikke skabe job før måske om fire-fem år. Hvis der skal skabes vækst og job på kort sigt, så kræver det et langt mere drastisk kursskifte end denne lille opbremsning i sparepolitikken«, siger han. »Det kræver direkte økonomisk stimulans via skattelettelser og offentlige investeringer – til at begynde med i de lande, der rent faktisk har råd til det nu: Lande som Tyskland, Østrig, Holland, Danmark og Sverige. Men det sker ikke, for det vil tyskerne overhovedet ikke høre tale om«, siger Zsolt Darvas.









Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden