Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Protest. I torsdags i Paris kæmpede politi mod demonstranter, som protesterer mod regeringens planer om arbejdsmarkedsreform.
Foto: Francis Mori/AP

Protest. I torsdags i Paris kæmpede politi mod demonstranter, som protesterer mod regeringens planer om arbejdsmarkedsreform.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fagforeninger vil lægge Frankrig ned

Forsøg på at reformere arbejdsmarkedet udløser voldsom protest op til EM i fodbold i Frankrig. Præsident Hollande kæmper for at redde den nye lov, sit eget politiske liv og Socialistpartiet, som er i opløsning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foråret er kommet sent til Frankrig, og derfor er varmen fra et bål velkommen en tidlig morgen i Coignières uden for Paris, hvor omkring 50 fagforeningsfolk og sympatisører blokerer indkørslen til et stort brændstofdepot.

»Vi bliver ved, indtil Hollande har taget loven af bordet«, lyder det fra Claude, der er medlem af den faglige landsorganisation CGT.

Han henviser til den nye arbejdsmarkedslov, som vil gøre det nemmere for arbejdsgivere at fyre ansatte. Loven har i flere måneder kastet hundredtusindvis af lønmodtagere og studerende på gaden.

Torsdag kom det til voldsomme sammenstød med politiet i flere byer. I Nîmes i Sydfrankrig tændte demonstranter bål foran det regerende Socialistpartis lokaler.

Foran raffinaderiet i Fos-sur-Mer ved Middelhavet blev en demonstrant kvæstet, da en bilist bevidst kørte ind i en gruppe, som blokerede adgangen til raffinaderiet, og sent torsdag aften blev en demonstrant hårdt såret i Paris efter sammenstød med uropolitiet.

Så galt gik det ikke i Coignières, hvor demonstranterne trak sig tilbage for at undgå en konfrontation med politiet.

Det er præsidenten og hans regering, der med brudte valgløfter og en nyliberalistisk politik fører borgerlig politik

»Det er en skændsel, at en præsident, som lønmodtagerne har stemt for, sender politiet ud imod os«, siger Claude. Han kan trøste sig med, at over 60 procent af befolkningen ligesom ham kræver loven taget af bordet ifølge en meningsmåling i avisen Le Parisien.

En ny såkaldt aktionsdag følger senere i denne uge, de ansatte på samtlige raffinaderier strejker, og ansatte på atomkraftværkerne overvejer at skrue ned for strømmen, mens jernbaner og metroen i Paris bebuder strejker fra denne uge og frem til afslutningen på europamesterskabet i fodbold, som afholdes i Frankrig.

Loven splitter præsident François Hollandes Socialistparti, og aktionerne, som ifølge fagforeningerne vil tage til op til starten på EM i fodbold 10. juni, er for mange iagttagere endnu et eksempel på, at det er svært at reformere og modernisere verdens sjette største økonomi.

Stort flertal mod loven

Claude ude foran brændstofdepotet er ikke bange for reformer.

»Det kommer an på, hvordan og hvorfor man vil reformere. Når man som nu fremlægger en lov, som helt og holdent svarer til arbejdsgivernes ønsker, er der tale om tilbageskridt«.

En studerende, som giver en hånd med ved blokaderne i amtet Yvelines vest for Paris, er enig.

»Nu siger regeringen, at det hele er fagforeningernes skyld. Men meningsmålingerne viser, at omkring 70 procent af lønmodtagerne siger nej til denne lov, som præsidenten vil presse ned over os på trods af, at han har mistet enhver legitimitet«, siger hun.

Lovforslaget blev lanceret efter årsskiftet, hvilket ifølge forskeren Eddy Fougier fra tænketanken IRIS var katastrofalt.

»Timingen var ejendommelig. Den slags store reformer sætter man i vandet nogle uger efter et valg. Ikke når der kun er et år tilbage af regeringsperioden«, siger han til tv-stationen France 24.

Reaktionen kom omgående i form af en underskriftindsamling på nettet mod loven, som fik stor succes. Gymnasieelever og studerende organiserede demonstrationer, og de mest yderligtgående fagforeninger gik i aktion.

Efter langvarige forhandlinger, hvor regeringen forsøgte at komme fagforeningerne i møde med visse indrømmelser, siger kun den næststørste af de tre store landsorganisationer god for reformen.

SE OGSÅ:

Arbejdsgiverne mener derimod, at den er totalt udvandet, og det samme vurderer den borgerlige opposition. Mere alvorligt for præsident Hollande og premierminister Manuel Valls er det, at en gruppe socialistiske parlamentsmedlemmer, de såkaldte ’frondeurs’ eller ’oprørere’, kræver reformen taget helt af bordet ligesom venstrefløjen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forrige uge manglede de socialistiske oprørere kun to stemmer i at kunne fremsætte et mistillidsvotum til regeringen. De var især bitre over, at regeringen benyttede sig af en artikel i grundloven, som gør det muligt at få en lov igennem uden afstemning i parlamentet.

Premierministeren var rasende på sine oprørske partifæller.

»De risikerer at overdrage magten til de borgerlige«, sagde han. Svaret kom omgående fra oprøreren Laurent Baumel:

»Det er præsidenten og hans regering, der med brudte valgløfter og en nyliberalistisk politik fører borgerlig politik«.

Han truer med at fremsætte et mistillidsvotum, når loven bliver genforhandlet i juni. I Nationalforsamlingens korridorer er vurderingen, at han på det tidspunkt vil være i stand til at samle det nødvendige antal parlamentsmedlemmer. De borgerlige vil – sandsynligvis – stemme for, og dermed vælter regeringen.

Nedtælling til fodbold-EM

Dette skrækscenarie bliver ikke bedre af, at dramaet risikerer at udspille sig under EM i fodbold, som skal vise de bedste sider af Frankrig.

»Det er ingen hemmelighed, at det også handler om Frankrigs image. Det er meget vigtigt for os, at hele arrangementet bliver så vellykket som muligt«, siger Anne-Marie Brigaud fra det franske udenrigsministerium, som Politiken mødte tidligere på ugen under et arrangement om EM. Derfor står regeringen i disse dage med ryggen mod muren.

»Det gælder for alt i verden om at finde en vej ud af denne fælde, og det skal ske i god tid før EM. Alt andet vil være en katastrofe«, siger en rådgiver i premierministerens kontor til Politiken.

Det bliver svært, for fagforeningerne minus den moderate CFDT afviser nu enhver tale om forhandlinger om ændringer. Kampviljen bliver ikke mindre af, at de mange konkurrerende faglige organisationer forsøger at overgå hinanden i kampen om at vinde medlemmer i et land, hvor kun omkring seks procent af lønmodtagerne er medlemmer af en fagforening.

Men opgørene rækker langt ud over reformen af arbejdsmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det handler om mulighederne for at modernisere og reformere landet. Jeg er en socialdemokratisk reformist, og derfor giver jeg ikke op«, lød det forleden fra premierministeren Manuel Valls.

Præsident François Hollande er enig. Alle venter, at han stiller op til præsidentvalget næste forår med en rendyrket, socialdemokratisk profil. Men målinger viser, at han i første valgomgang bliver overhalet af Nationalfrontens Marine Le Pen og en borgerlig kandidat. Sker det, vil det engang så store Socialistparti blive sprængt, og de borgerlige vil overtage magten.

Det gør ikke større indtryk ude på blokaden i Cognières, hvor Claude trækker på skulderen.

»Det bliver en form for højreorienteret politik, som kommer til at afløse en anden. Vi står herude i dag, og vi kommer igen og igen, hvis det bliver nødvendigt«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden