DF vil have hegn med pigtråd på grænsen til Tyskland

Efter en studietur til grænsen mellem Ungarn og Serbien har Dansk Folkeparti fundet en grænsemodel, som bør kopieres på den dansk-tyske grænse.

Det fortæller partiets gruppeformand i Europaparlamentet, Anders Vistisen.

»Vi er meget begejstrede i Dansk Folkeparti over det, vi har oplevet i Ungarn. Modellen er en-til-en den, som vi foreslår, at man indfører mellem Danmark og Tyskland«, siger Anders Vistisen.

Modellen består dels af en fysisk barriere i form af et tre meter højt grænsehegn med pigtråd, bevægelsessensorer og overvågningskameraer.

Og dels af asylbehandling på grænsen i såkaldte transitzoner, hvor asylansøgere er frihedsberøvet, mens deres sager behandles. Transitzonerne er eneste adgang til at søge om asyl.

Den ungarske model indebærer, at asylansøgerne frihedsberøves i containerlejre, mens deres asylansøgning behandles. Og der er ingen øvre grænse for sagsbehandlingstiden.

Politikere i EU og en række internationale interesseorganisationer udtrykker hård kritik af systemet, og herhjemme har Flygtningenævnet netop afgjort, at forholdene for asylansøgere i Ungarn er for usikre til, at Danmark kan sende asylansøgere dertil.

Men kritikken gør ikke indtryk på Dansk Folkeparti.

»Det er da ikke luksus på nogen måder, men forholdene var ganske fine til formålet, som er at tilbageholde mennesker, indtil deres asylansøgning er afgjort«, siger Anders Vistisen.

Retur til Tyskland

Forslaget er en konkretisering af Dansk Folkepartis ønsker om grænsekontrol og er udtryk for hele partiet politik, siger Anders Vistisen.

Ifølge Anders Vistisen vil et sådant system få antallet af ansøgere til at falde med op til 95 procent, da Danmark efter DF’s overbevisning vil kunne returnere langt de fleste til asylbehandling i Tyskland, fordi man ved at stoppe flygtninge på grænsen har beviser for, hvor asylansøgerne kommer fra.

»Hvis tyskerne har et problem med det – hvis de siger, at flygtningene kommer fra Grækenland eller Østrig – så må tyskerne bare få styr på deres egne grænser«, siger Anders Vistisen.

Grænsen mellem EU-medlemmet Ungarn og ikke-medlemmet Serbien er en ydre grænse, som er Ungarns eget ansvar. Anderledes forholder det sig med den dansk-tyske grænse internt i EU.

Danmark er af EU-kommissionen blevet opfordret til at udfase den midlertidige grænsekontrol på grænsen til Tyskland inden for seks måneder. Så tilladelse til at opføre et grænsehegn er helt utænkelig, siger Frank McNamara, som er ekspert i grænsekontrol fra tænketanken European Policy Centre. »EU-institutionerne er imod opsættelsen af grænsehegn. Det har de sagt igen og igen. Og EU er overordnet set imod den ungarske grænsemodel. Jeg synes, at det er latterligt at foreslå, at den model kan bruges mellem Danmark og Tyskland«, siger Frank McNamara.

Bør risikere en retssag

Dansk Folkeparti er godt klar over, at forslaget vil stride mod EU’s regler, men Anders Vistisen mener, at Danmark bør være villig til at risikere en retssag.

»Lige nu bliver Schengen-reglerne jo ikke fulgt. Og ungarerne påstår, at det er en midlertidig foranstaltning. Så der er noget rum for at gøre, som ungarerne gør, og så tage den procesrisiko, der ligger i, at EU-kommissionen nok ikke bliver superlykkelige«, siger han.

Det har kostet Ungarn over 4 milliarder kroner at opføre det 174 kilometer lange hegn på grænsen til Serbien. Hvis opførelsen ville koste noget tilsvarende per kilometer på den 68 kilometer lange dansk-tyske grænse, vil regningen ende på omkring halvanden milliard kroner.

»Prisen på de asylansøgere, vi har i Danmark, er markant højere. 4-5 milliarder alene i 2015. Så det er faktisk en ret billig foranstaltning«, siger Anders Vistisen.

Ungarn modtog i 2015 177.000 asylansøgere, mens Danmark modtog 21.000.

Morten Løkkegaard (V), som er medlem af Europaparlamentet, mener, at forslaget er »absurd«, da man ikke kan bruge indretningen af EU’s ydre grænse som model for den indre grænse.

»Hvis man vil barrikadere Danmark med mure og hegn, så kan man godt finde inspiration, men det går Venstre ikke ind for. Det giver jo ikke mening at smække et tre meter højt hegn op midt i Europa«, siger Morten Løkkegaard.