0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Steven Senne/AP
Foto: Steven Senne/AP

EU-landene er i årene fra 2013 til 2015 gået glip af 39 milliarder kroner i skat fra Facebook med Mark Zuckerberg og Google. Det estimerer en rapport fra EU.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

0,03 og 0,82 procent i skat: Sådan har Google og Facebook undgået milliardregning til EU-lande

5 milliarder euro kunne EU med andre regler have fået ind i skat fra it-giganter, der kanaliserer overskud til lande med lav selskabsskat. EU varsler nye tiltag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 2015 betalte Facebook kun 0,03 procent i skat af sit overskud i EU-landene. Til sammenligning betalte Facebook 28 procent i skat af overskuddet i resten af verden. Tallene for Google er også skæve med 0,82 procent i skat af overskuddet i EU og 6 procent i resten af verden.

Tallene fremgår af en ny rapport fra det hollandske medlem af EU-parlamentet Paul Tang, der er centralt placeret i EU’s tiltag mod skattetænkning.

Teknologigiganterne udnytter kort fortalt EU-landenes forskellige selskabsskat til at dirigere overskuddet til medlemslande med lav skat.

Eksempelvis kan man læse på Skats hjemmeside, at Google Danmark betalte godt 3 millioner kroner i skat i 2015 og havde en skattemæssig indkomst på godt 14 millioner kroner. Disse relativt lave beløb – set i forhold til en anslået omsætning i Danmark i milliardklassen – skyldes, at Google fakturerer de fleste ordrer til Googles europæiske hovedkvarter i Irland. Og det samme gør sig gældende i resten af Europa.

Skatteregler passer ikke på digital æra

Rapporten fra socialdemokraten Paul Tang, der er såkaldt rapporteur eller ansvarlig ordfører på forslaget om at skabe en fælles måde at opgøre virksomhedsskat på i EU, estimerer, at EU-landene i årene 2013 til 2015 er gået glip af 5,1 milliard euro i skat alene fra Google og Facebook. Det svarer til knap 39 milliarder kroner. Estimatet er skabt ved at overføre den profitgrad, som it-giganterne har uden for EU, til hvad den så ’burde være’ i EU.

Til sammenligning fik Apple i fjor en bøde af EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på 13 milliarder euro for i perioden 2003 til 2014 at modtage ulovlige skattefordele i Irland. I 2014 betalte Apple således kun 0,005 procent i effektiv selskabskat af sit overskud i Europa. Apple har appelleret afgørelsen.

Det grundlæggende problem er, argumenteres det i rapporten, at nutidens digitale virksomheder ikke har den fysiske tilknytning til lande, som skattelovgivninger forudsætter. Deres digitale produkter er ikke bundet af landegrænser, og det er nemt for dem at flytte overskud strategisk mellem EU-landene.

»Så længe vi ikke tilpasser de forældede internationale virksomhedsskatteregler til den digitale æra, vil medlemslandene tabe værdifulde skatteindtægter. Derfor haster det med at lukke hullerne i skattereglerne for at sikre fair og effektiv beskatning af virksomhedernes indtægt i den digitale økonomi«, konkluderer Paul Tang i rapporten.

Konkret foreslår han, at virksomheder med digital tilstedeværelse i et medlemsland, som har over 5 millioner euro i overskud i landet, bliver ’lokalt’ skattepligtige.

Fransk-tysk forslag på vej

Generelt er der stort fokus på it-giganternes skat i EU disse dage. Da EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i denne uge holdt sin årlige ’State of the Union’-tale i Strasbourg, lovede han at sætte fut på arbejdet med at skabe en fælles måde at opgøre selskabsskat på i EU, så man ikke længere vil gøre det op på 27 forskellige måder. EU-præsidenten foreslog også, at det i EU bør være muligt at træffe afgørelser vedrørende selskabsskat med kvalificeret flertal i stedet for som i dag i enstemmighed, hvor skattelylande som Irland og Luxembourg kan blokere for nye tiltag.

Annonce

Jean-Claude Juncker sagde i sin tale, at han håbede, at EU i 2019 var et sted, hvor »profit bliver beskattet, hvor det skabes«.

Socialdemokraternes gruppeformand i EU-parlamentet, Jeppe Kofod, bakker op om bestræbelserne på at skabe en fælles skattebase og er, alt efter udformningen, også tilhænger af flertalsafgørelser på skatteområdet.

»Rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at de største virksomheder har metoder til at undgå at betale skat i EU-landene. Det er rigtig mange milliarder i skatteindtægter, som vi går glip af, og som kunne være gået til velfærd. Det viser, at der er behov for en grundlæggende reform af vores måde at lave selskabsskat på, så man ikke kan snyde i så gigantisk omfang«, siger Jeppe Kofod, der er medlem af parlamentets udvalg til at undersøge skattesnyd.

På et møde i Estland, der har EU’s roterende formandskab, skal EU’s finansministre i weekenden diskutere forskellige forslag til at beskatte internetgiganterne. Frankrig har fået opbakning fra Tyskland til et forslag, der vil beskatte disse firmaers omsætning fremfor deres profit. Ifølge forslaget skal skattesatsen være på mellem 2 og 5 procent af omsætningen.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.