EU-landene er i årene fra 2013 til 2015 gået glip af 39 milliarder kroner i skat fra Facebook med Mark Zuckerberg og Google. Det estimerer en rapport fra EU.
Foto: Steven Senne/AP

EU-landene er i årene fra 2013 til 2015 gået glip af 39 milliarder kroner i skat fra Facebook med Mark Zuckerberg og Google. Det estimerer en rapport fra EU.

Internationalt

0,03 og 0,82 procent i skat: Sådan har Google og Facebook undgået milliardregning til EU-lande

5 milliarder euro kunne EU med andre regler have fået ind i skat fra it-giganter, der kanaliserer overskud til lande med lav selskabsskat. EU varsler nye tiltag.

Internationalt

I 2015 betalte Facebook kun 0,03 procent i skat af sit overskud i EU-landene. Til sammenligning betalte Facebook 28 procent i skat af overskuddet i resten af verden. Tallene for Google er også skæve med 0,82 procent i skat af overskuddet i EU og 6 procent i resten af verden.

Tallene fremgår af en ny rapport fra det hollandske medlem af EU-parlamentet Paul Tang, der er centralt placeret i EU’s tiltag mod skattetænkning.

Teknologigiganterne udnytter kort fortalt EU-landenes forskellige selskabsskat til at dirigere overskuddet til medlemslande med lav skat.

Eksempelvis kan man læse på Skats hjemmeside, at Google Danmark betalte godt 3 millioner kroner i skat i 2015 og havde en skattemæssig indkomst på godt 14 millioner kroner. Disse relativt lave beløb – set i forhold til en anslået omsætning i Danmark i milliardklassen – skyldes, at Google fakturerer de fleste ordrer til Googles europæiske hovedkvarter i Irland. Og det samme gør sig gældende i resten af Europa.

Skatteregler passer ikke på digital æra

Rapporten fra socialdemokraten Paul Tang, der er såkaldt rapporteur eller ansvarlig ordfører på forslaget om at skabe en fælles måde at opgøre virksomhedsskat på i EU, estimerer, at EU-landene i årene 2013 til 2015 er gået glip af 5,1 milliard euro i skat alene fra Google og Facebook. Det svarer til knap 39 milliarder kroner. Estimatet er skabt ved at overføre den profitgrad, som it-giganterne har uden for EU, til hvad den så ’burde være’ i EU.

Til sammenligning fik Apple i fjor en bøde af EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på 13 milliarder euro for i perioden 2003 til 2014 at modtage ulovlige skattefordele i Irland. I 2014 betalte Apple således kun 0,005 procent i effektiv selskabskat af sit overskud i Europa. Apple har appelleret afgørelsen.

Det grundlæggende problem er, argumenteres det i rapporten, at nutidens digitale virksomheder ikke har den fysiske tilknytning til lande, som skattelovgivninger forudsætter. Deres digitale produkter er ikke bundet af landegrænser, og det er nemt for dem at flytte overskud strategisk mellem EU-landene.

»Så længe vi ikke tilpasser de forældede internationale virksomhedsskatteregler til den digitale æra, vil medlemslandene tabe værdifulde skatteindtægter. Derfor haster det med at lukke hullerne i skattereglerne for at sikre fair og effektiv beskatning af virksomhedernes indtægt i den digitale økonomi«, konkluderer Paul Tang i rapporten.

Konkret foreslår han, at virksomheder med digital tilstedeværelse i et medlemsland, som har over 5 millioner euro i overskud i landet, bliver ’lokalt’ skattepligtige.

Fransk-tysk forslag på vej

Generelt er der stort fokus på it-giganternes skat i EU disse dage. Da EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i denne uge holdt sin årlige ’State of the Union’-tale i Strasbourg, lovede han at sætte fut på arbejdet med at skabe en fælles måde at opgøre selskabsskat på i EU, så man ikke længere vil gøre det op på 27 forskellige måder. EU-præsidenten foreslog også, at det i EU bør være muligt at træffe afgørelser vedrørende selskabsskat med kvalificeret flertal i stedet for som i dag i enstemmighed, hvor skattelylande som Irland og Luxembourg kan blokere for nye tiltag.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jean-Claude Juncker sagde i sin tale, at han håbede, at EU i 2019 var et sted, hvor »profit bliver beskattet, hvor det skabes«.

Socialdemokraternes gruppeformand i EU-parlamentet, Jeppe Kofod, bakker op om bestræbelserne på at skabe en fælles skattebase og er, alt efter udformningen, også tilhænger af flertalsafgørelser på skatteområdet.

»Rapporten viser med al ønskelig tydelighed, at de største virksomheder har metoder til at undgå at betale skat i EU-landene. Det er rigtig mange milliarder i skatteindtægter, som vi går glip af, og som kunne være gået til velfærd. Det viser, at der er behov for en grundlæggende reform af vores måde at lave selskabsskat på, så man ikke kan snyde i så gigantisk omfang«, siger Jeppe Kofod, der er medlem af parlamentets udvalg til at undersøge skattesnyd.

På et møde i Estland, der har EU’s roterende formandskab, skal EU’s finansministre i weekenden diskutere forskellige forslag til at beskatte internetgiganterne. Frankrig har fået opbakning fra Tyskland til et forslag, der vil beskatte disse firmaers omsætning fremfor deres profit. Ifølge forslaget skal skattesatsen være på mellem 2 og 5 procent af omsætningen.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce