Stort set hver eneste dag de seneste ti måneder har vi modtaget henvendelser fra desperate forældre, der står magtesløse uden hjælp til at støtte deres børn. Det første opslag, der poppede op fra en mor, da jeg åbnede min telefon i dag, lød:

»Vi har råbt på hjælp fra starten. Vi har dokumenteret. Vi har deltaget i møder. Vi har lavet underretninger. Vi har fulgt alle de råd, vi har fået. Hvor meget mere skal et barn bryde sammen, før der bliver handlet? Hvor mange gange skal et barn sige, at han vil dø? Hvor tæt på kanten skal et barn være, før systemet griber ham?«, skriver Louise Gielov, der er mor til et barn i ufrivilligt skolefravær og medvirkede i dokumentaren Skolens tabte børn.

Hun har en opfordring til politikerne