Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Vestager uddeler milliardbøder for karteller om biler

Vestager giver bøder til rederier, der fragter nye biler, og til leverandører af tændrør og bremsesystemer.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, uddeler bøder til tre forskellige karteller, der har været med til at gøre biler dyrere.

Samlet løber bøderne op i 546 millioner euro. Det er omkring fire milliarder kroner.

Bøderne går til rederier, der fragter nye biler og lastbiler til og fra Europa, og til leverandører af tændrør og bremsesystemer.

Margrethe Vestager siger, at kartellerne har skadet europæiske forbrugere ved at hæve omkostninger på transport og komponenter.

1.400 milliarder kroner

De har også skadet konkurrenceevnen i den europæiske bilindustri, hvor 12 millioner mennesker arbejder i EU.

»Vi tolererer ikke konkurrencebegrænsende adfærd, der påvirker europæiske forbrugere og industrier«, siger Margrethe Vestager.

Hun siger, at EU-landene alene i 2016 eksporterede biler ud af EU til en samlet værdi af 190 milliarder euro. Det er over 1.400 milliarder kroner.

»Så et kartel som på søtransport, der hæver prisen på at eksportere biler, er en trussel for europæisk industri og arbejdspladser«, siger Vestager.

EU har allerede uddelt bøder på over seks milliarder euro i ti sager om forvridning af konkurrencen på markedet for biler og lastbiler. Det svarer til omkring 45 milliarder kroner.

Og jagten vil fortsætte, hver gang der er noget at komme efter, lyder det.

»Vi vil være aktive på dette område, så længe vi bliver ved med at finde selskaber, der håber at få større overskud ved at konspirere i stedet for at konkurrere«, siger Vestager.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden