0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lefteris Pitarakis/AP
Foto: Lefteris Pitarakis/AP

Tyrkiske soldater overvåger grænselandet mellem Tyrkiet og det krigsplagede Syrien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hundredvis af kontrakter kulegravet: Tyrkiet spærrer syriske flygtninge ude med militært udstyr foræret af EU

EU køber militærudstyr til Tyrkiet, som bruges til at lukke grænsen. Danmark har medansvar for brud på menneskerettigheder, vurderer eksperter.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flygtninge vandrer ikke længere på motorvejene i Danmark, og de strømmer ikke i land fra færgerne i Rødby, som de gjorde for lidt mere end to år siden.

En aftale mellem EU og Tyrkiet får æren for, at strømmen af flygtninge er bremset. Med aftalen betaler EU Tyrkiet 22 milliarder kroner, mod at Tyrkiet til gengæld sørger for, at flygtninge, blandt andet fra krigen i Syrien, bliver i Tyrkiet, i stedet for at fortsætte ind over EU’s grænser.

De ukendte aftaler

Men der er andre aftaler med Tyrkiet, som er ukendte for de fleste: EU forsyner Tyrkiet med penge til militært udstyr, som blandt andet bruges til at forhindre flygtninge fra krigen i Syrien i at slippe væk fra krigshandlingerne og ind i Tyrkiet for at søge asyl. Danmark og EU kan dermed have medansvar for krænkelse af menneskerettigheder og international ret, vurderer eksperter.

En kulegravning af hundredvis af EU-kontrakter, som Politiken og Danwatch har foretaget i samarbejde med det europæiske mediesamarbejde EIC viser, at EU har foræret Tyrkiet pansrede militærkøretøjer og overvågningsudstyr til grænsepatruljering for mere end 600 millioner kroner.

Mur forsegler grænsen

Tyrkiet har forseglet sin grænse mod Syrien, så adgangen kan spærres for syrere, hvis de forsøger at flygte fra krigshandlingerne ved at krydse grænsen til Tyrkiet. Det sørger en 3 meter høj og 911 kilometer lang grænsemur for, som i disse uger gøres færdig.

Muren er forsynet med avanceret overvågningsudstyr, som opdager flygtninge, og som skyder på dem fra fjernbetjente skydetårne, hvis de kommer for tæt på.

Siden september i fjor er 42 civile blevet dræbt i forsøget på at krydse grænsen fra Syrien til Tyrkiet, ifølge Rami Abdurrahman, direktør for Syrian Observatory for Human Rights.

Bliver der skudt med skarpt efter flygtninge, der prøver at krydse grænsen, er det et direkte menneskerettighedsovergreb

FN’s flygtningeorganisation UNHCR bekræfter, at mens antallet af flygtninge fra krigshandlingerne inde i Syrien stiger igen, er det blevet tæt på umuligt for andre end svært syge eller hårdt sårede at få lov at passere grænsen til Tyrkiet.

Det er ulovligt, konstaterer Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Raoul Wallenberg-instituttet og adjungeret professor ved Aarhus Universitet:

»Bliver der skudt med skarpt efter flygtninge, der prøver at krydse grænsen, er det et direkte menneskerettighedsovergreb. Hvis grænsemuren gør det umuligt for syriske flygtninge at søge asyl, så er det et brud på folkerettens princip om non-refoulement (ikke-afvisning)«.

EU betaler for overvågning

Penge fra EU er med til at betale for det udstyr ved grænsemuren, som holder flygtningene væk, viser undersøgelsen af EU-kontrakter. EU har blandt andet betalt mere end 262 millioner for 82 pansrede militærkøretøjer, kaldet Cobra II, hvoraf 32 lige nu er i aktion ved grænsemuren.

Køretøjerne er udstyret med sensorer og varmefølsomme kameraer, som med et periskop kan køre langs muren på den tyrkiske side og spore flygtninge, som nærmer sig muren fra Syrien.

Annonce

Det kan gøre Danmark og EU medansvarlige, hvis Tyrkiet ulovligt forhindrer flygtninge i at søge asyl, og endda skyder og dræber dem, når de forsøger at krydse grænsen illegalt, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»EU-landene har principielt et medvirkenansvar, hvis de kender til at udstyret bruges på en måde der krænker flygtningenes rettigheder«.

Udenrigsministeriet vil ikke svare på spørgsmål om Danmarks mulige medansvar, men nøjes med i et skriftligt svar at konstatere, at »det er en præmis for samarbejdet, at dette sker i fuld overensstemmelse med EU-retten og international ret og med fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder«.

En talsperson for EU-Kommission siger i et skriftligt svar at EU følger situationen ved grænsen mellem Tyrkiet og Syrien »tæt«, og er bekendt med oplysninger skuddrab og vold ved grænsen. »Men det har ikke været muligt at få oplysningerne bekræftet fra uafhængige kilder eller fra tyrkiske myndigheder«, fremgår det af svaret.

Tyrkiets ambassade i København og regeringen i Ankara har gennem en uge ikke reageret på henvendelser.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?